Tid og Rum for scenekunstnere og andre med ønske om at kunne fordybe sig i kunstneriske processer og projekter. Vi udlejer Kinéo 37’s studie med ønsket om at støtte kunstnernes udviklingsarbejde og uden kommercielle hensigter.
- Studiet er et 42m2 stort lyst rum med højt til loftet. Gulvet er træ dansegulv og der er mulighed for at lægge dansevinyl over hvis det ønskes. Der findes spejle i studiet som kan dækkes, og lydanlægget består af en kraftig bluetooth højtaler der også har manuel tilslutning via minijack. Rummet kan mørklægges med sort moltontæppe på alle vinduer. Der er direkte adgang til separat lavloftet lyst arbejdsrum på 25m2 med betongulv og udsigt til have. Naturlandskaber som skov/strand er i gåafstand fra studiet.
- Udover studierne på 42m2 og 25m2, er der adgang til hems, tekøkken og badeværelse med vaskemaskine.
- Tilgængelighed: Studiet er tilgængeligt for kørestolsbrugere men overnatning i studiet er ikke mulig, da sovepladserne er på en hems.
Kontakt os på info@kineo37.com og hør mere.







